Forkælelse

Bliver et barn ødelagt af at få mange gaver/ting? Mange fra "Den ældre generation" vil nok samstemmende sige et rungende JA (min mor er heldigvis ikke en af dem). Hvis svaret er JA, så er Hønen fortabt. Hun får mange ting - rigtig mange ting. Det meste af det er indkøbt, hvis jeg skal være hudløs ærlig og det skal jeg jo :-) i håbet om at købe mig fri for min dårlige samvittighed. Jeg er nemlig ikke god til at lege. Hudløst ærligt JEG HADER ROLLESPIL - så er det sagt. Problemet er bare, at Hønen ligesom alle andre børn ELSKER at lege med sin mor, især hvis hun oprigtig er engageret i legen. Så derved har vi den berømte onde cirkel. Mor bruger penge på nyt legetøj - Hønen kaster sig glad over det i 5 minutter - Hønen vil efter 5 minutter gerne have mor indraget i det fantastiske nye legetøj - mor forlader legen efter 5 minutter under påskud af, at vaskemaskinen er færdig (nu ved jeg endelig, hvorfor min mor elskede at vaske tøj = fred) - Hønen finder noget andet legetøj, som hun forsøger at involvere mor i - mor spæner ud og køber nyt legetøj i håbet om, at endelig finder hun lige DET, som Hønen gider lege med ALENE... Nå men det er der jo ikke så meget nyt i. Men bliver man ødelagt af det? Hønen er god til at dele! Hønen er gavmild! Hønen er god til at spare op (putter hver en krone i sparebøssen til hendes drømmeferie til Italien)! Hønen plager ikke - tit oplever hun siger nej tak! Jeg kunne blive ved :-) Ærligt jeg kender ikke svaret, men indtil videre har jeg ikke set nogle alarmerende signaler. Et lille lyspunkt fik vi dog i påsken, da chokoladeægget var erstattet med en af LEGOs nye Friends-æsker (Andrea med flygel). Her kunne jeg endelig engageret være med til at samle det. Tak LEGO, hvor er det dog befriende, at I endelig laver noget til piger. Det er så meget nemmere at få lyst til at samle sådan noget end en cementblander eller lignende. Jeg deler slet ikke amerikanernes kritik af jeres nye produkt! Jeg kender dog et svar nu - man får bestemt ikke ødelagt sin kreativitet. Hønen legede i påsken med sin elskede dukke-Marie. Pludselig kom hun og spurgte, hvornår vi skulle i store-skov? Det vidste jeg ikke lige og spurgte hvorfor. Jo hun ville gerne i Store-skov, så vi kunne samle noget træ. Hun ville gerne have, at vi byggede et badekar til Dukke-Marie, fordi sådan et havde hun jo ikke. Så kunne vi ved samme lejlighed også bygge et toilet! Skal man le eller græde? Man kan købe et fint, lyserødt plastik badekar med masser af tilbehør for 98 kr i vores legetøjsbutik! I et af mine lidt underskudsagtige øjeblikke kan jeg da også godt, når jeg nu skal være hudløs ærlig, tænke, at det ville jo være dejligt lige at smutte op i butikken og købe sådan et for, HVORDAN I ALVERDEN BYGGER MAN ET BADEKAR I TRÆ SAMLET I STORE-SKOV??? Jeg vil slet ikke kommentere konstruktion af et træ-toilet. Jeg fandt også ud af, at Hønen har luret mig og mine små overspringshandlinger :-( Da vores veninder (min veninde og datter) kom senere, spurgte Hønen pludselig, om de da ikke også havde lyst til at komme med i Store-skov en dag. Så kunne vi BARE LIGE samle træ og bygge et badekar til Dukke-Marie. BARE-LIGE-udtrykket står min kære veninde indenfor. Hanen og venindens far får tics, når de hører det, men de kender jo også konsekvenserne af "vi skal bare lige have lavet....en terrasse....flytte et trælegehus etc." Hvor svært kan det være :-) At bygge et badekar? Jeg forsøgte at sælge ideen om plastikbadekarret på, at et vi selv byggede i træ ikke kunne holde vand, men det har hun råd for - hun vil beklæde det indvendigt med blåt papir. Nice try! Indtil videre er jeg dog reddet af vejret, men det skal nok komme en fortsættelse, hvis jeg kender min Høne ret :-)

Indsamling til Kræftens Bekæmpelse

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Hønen, moster, Hanen og jeg drog ud for at samle ind til fordel for Kræftens Bekæmpelse.
Det var dejligt at mærke solens varme på vores kinder, men det betød også, at der var mange, der var ude at nyde det gode vejr, og derfor ikke var hjemme, når vi ringede på :-(
Vi har samlet ind hvert år siden, at Hønen var 3 år gammel.
Igen i år var det en dejlig oplevelse at have sammen. Hønen bar sit flag/budskab "For flere fødselsdage" stolt på jakken. Det bedste hun mente, at der skete i dag, var at der kom nogle mennesker gående på gaden, som gav hende penge, uden hun behøvede at spørge :-)
Da vi var færdige og afleverede vores 2 bøtter, fik Hønen et magisk armbånd. Det var lavet af perler, som skifter farve i solen. Udover at være fantastisk i Hønens øjne, så indikerer det samtidig solen kraft/hvornår man skal bruge solcreme. Perlene kan købes i deres webshop.
Trods vejret fik Hønen indsamlet kr. 643,50
Hanen og jeg haltede bagefter med sølle kr. 329,50
Alt i alt blev der samlet ca 30,5 millioner ind i dag, hvilket var ligeså godt som resultatet sidste år.
Det nytter noget - det gør en forskel :-)

Franske anemoner

Endelig længe ventede tegn på forår :-)

Fandt disse skønne franske anemoner i de fineste pastelfarver. Har aldrig før set det.

Så nu har de stået og glædet Hønen og mig.

Et godt råd. Giv kun dine anemoner, ranunkler etc. en anelse vand i vasen, da de drikker med hele stænglen. Derved kan du undgå, at de bliver ranglede alt for hurtigt.

Et endnu bedre råd. Husk altid at checke om der stadig er vand i vasen!!!

Gode ben i dag

Hønen og jeg skulle slå 1/2 time ihjel på Rigshospitalet i dag - udendørs! Heldigvis var vejret delvist med os. Tørvejr med blæst (læs orkan). Hønen fik den geniale ide, som hun udtrykte det. Lad os gå på opdagelsestur. Så det gjorde vi - hele vejen rundt om Rigshospitalet. Tro mig, det er et meget stort hospital, vi har! Indimellem kiggede solen frem og de steder, hvor vi var så heldige at finde lidt læ, varmede/kyssede den ligefrem vores kinder. De steder, hvor der ikke var læ, og dem var der mange af, der fandt Hønen også på råd - Vi leger bare at vi flyver, mor. Så fløj vi - ikke mindst tankerne når duften, fra de mange lavendler plantet omkring hospitalet, fandt vej til næsen, og Hønens digtede sang handlede om Italien. Senere kørte vi til Den Blå Ballon på Østerbro, hvor vi skulle hente pengene fra salget af Hønens aflagte vinterstøvler. Sjovt nok endte jeg med at bruge flere, end jeg havde tjent. Men hvilket køb - Hønen har simpelthen fået den skønneste mest vidunderlige tylnederdel. Skal lige have lært at ligge billeder ind, så skal I bare se :-) Så kom vi endelig hjem - godt trætte troede jeg. Men nej - "Mor skal vi ikke gå en tur?". Lokket af solen, drog vi så afsted medbringende hendes dukke i klapvogn. Hønen ville bestemme ruten og viste vej. Hun har helt styr på højre og venstre nu, takket være en lille skønhedsplet på venstre håndled. Rigtig god ide med sådan et lille kendemærke, når man skal i gang med at lære noget, som er så relativt svært. Turen gik først hen til gyngen, som en velmenende beboer i området har hængt op i et kæmpe grantræ. 6 meter lang er den cirka, og tro mig der kan gynges højt. Derefter skulle vi ind i det naturfredede område, vi er så priviligerede at have. Der var virkelig mudret, og Hønens mor var iført støvler med hæle. Rigtig rigtig dårlig kombi! Efter at have krydset terræn, hvor vi aldrig før havde været, stod vi endelig på den asfalterede sti :-) Nu skulle valget så stå - den korte eller lange vej hjem? "Mor jeg har så gode ben i dag". Så selvfølgelig blev det den lange - rundt langs vandet. Hvilket syn, Hønen fastklamret til klapvognen med dukken i, efter hendes mor skarpt havde pointeret, at hvis den fløj fra hende i ikke bare blæsten her taler vi definitivt om orkan, så klatrede hendes mor ikke ned ad skrænten og hev den op af vandet. Moderen var til gengæld fastklamret til Hønen, for hende var hun klastret ned ad skrænten og havde fisket op, hvis hun var fløjet :-) Sammen stred de sig så afsted langs vandet - alene i hele verden og råbende alle de ord man ellers ikke må sige. Kære dejlige Høne. Tusind tak for en fantastisk dejlig dag. Sov godt min skat - det gjorde mine ben allerede 1 time efter, vi kom hjem!